"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

15. december 2015

Grøntkålssuppe med kålpølser


Her er en opskrift på grøntkålsuppe, og ikke den gammeldags af slagsen, med flæskesuppe og byggryn som min farmor lavede den,  Jeg har givet den et tvist, med bl.a. fløde og æbler. 
Opskriften rækker til 3-4 personer hvis der serveres brød til.

Ingredienser:
2 stk chalotteløg (fint snittet)
2 sp. smør 
1 sp. hvedemel
1 l. hønsefond ( el. lign.)
250 g hakket blanceret grøntkål
1,5 dl. fløde
1 æble ( gerne med både syre og sødme ex. Holsteiner cox)

Tilbehør:
4 kålpølser skåret i tern og stegt på en pande, ved middel varme

Steg løgene klare i smørret, tilsæt mel og bag det godt igennem, tilsæt fond og grøntkål, og lad suppen koge i ca. 5-7 min. Tilsæt fløden og kog ydeligere 5 min. Ved servering tilsættes små æblestykker og suppen serveres med kålpølser og flutes eller grovbrød som tilbehør.

Kålpølserne kan selvfølgelig udelades eller erstattes med andet kød ex. bacon

Ingen kommentarer: