"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

31. januar 2016

Ny blog

Min blog er efterhånde blevet lidt uoverskuelig, og svært at finde opskrifter på derfor har jeg lavet en ny blog så kig  forbi på - den er dog stadig under opførsel...men kig gerne forbi ...
http://smithefarskogeblog.k-smith.dk/ 


21. december 2015

Fedtkager


Min farmor bagte ofte fedtkager, og ikke kun til jul, som vi nu gør her i huset. Opskriften her er ikke hendes, da hun bagte dem af ren fedt, og mange vil nok sige at det er "det rigtige", men jeg kan godt lide denne opskrift med halv smør og halv fedt. Det giver en kage som bevare en del af den "fedtede" udtryk, og samtidig er sprød og "chruncy".   Opskriften giver ca. 100 stk

475 g mel 
275 g sukker
150 g svinefedt
150 g smør
1,5 tsk. Hjortetaksalt
1 sp. Vanillesukker eller (kernerne af en stang)
Dejen kan deles i to og den ene røres med 1 sp. Kakao

Mel, smør og fedt smulers sammen, de øvrige ingredienser tilsættes og æltes sammen, sæt dejen i køleskabet en halv times tid. Før den rulles i tykke pølser, som skæres i passende stykker, trilles til kugler ( min mor giver dem altid et lille tryk op bunden ....så det gør jeg også 😉, så de lige bliver lidt flade)  Kagerne bages ved 160 C. ( 150 C vis du bruger varmluft) i ca 15 min.
Når kagerne er afkølet, lægges de i en kagedåse med madpapir i mellem lagene, så de de bevare form og udseende 





15. december 2015

Grøntkålssuppe med kålpølser


Her er en opskrift på grøntkålsuppe, og ikke den gammeldags af slagsen, med flæskesuppe og byggryn som min farmor lavede den,  Jeg har givet den et tvist, med bl.a. fløde og æbler. 
Opskriften rækker til 3-4 personer hvis der serveres brød til.

Ingredienser:
2 stk chalotteløg (fint snittet)
2 sp. smør 
1 sp. hvedemel
1 l. hønsefond ( el. lign.)
250 g hakket blanceret grøntkål
1,5 dl. fløde
1 æble ( gerne med både syre og sødme ex. Holsteiner cox)

Tilbehør:
4 kålpølser skåret i tern og stegt på en pande, ved middel varme

Steg løgene klare i smørret, tilsæt mel og bag det godt igennem, tilsæt fond og grøntkål, og lad suppen koge i ca. 5-7 min. Tilsæt fløden og kog ydeligere 5 min. Ved servering tilsættes små æblestykker og suppen serveres med kålpølser og flutes eller grovbrød som tilbehør.

Kålpølserne kan selvfølgelig udelades eller erstattes med andet kød ex. bacon

9. december 2015

Æbleskiver med kærnemælk – ca. 35 stk.


Ingredienser:
  • 5 dl hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 1 ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. natron
  • 1 knivspids bagepulver
  • 3 æg
  • 4 1/2 dl kærnemælk
  • 50 g smeltet rapsolie
  • ½ vaniljestang, kornene heraf
  • lidt revet skal fra en øko citron
  • Smør til at stege æbleskiverne i
  • Tilbehør: flormelis, syltetøj eller æblesmør.
Bland alle de tørre ingredienser i en skål; mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og revet citronskal. Skil æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og rapsolie, og rør det i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile i en  halv times tid i køleskabet.
Når dejen har hvilet i en halv tid, så piskes æggehviderne, og vendes i dejen.
Ca 2 dl af dejen kommes i en sprøjtepose med stor tyl, lige som man bruger til glasur, frosting eller lign.
Opvarm æbleskivepanden, og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne. Brug evt en strikkepind eller en kødnål. Når de er vendt den halve omgang, giver et hul i æbleskiven plads til at man lige kan sprøjte lidt mere dej ind i æbleskiven, før den vendes helt rundt. På denne måde får man de fineste runde og fyldige æbleskiver.
Severes lune med et drys af flormelis og syltetøj

7. november 2015

Braseret kaninlår med speltotto og svampe




Til 2-3 personer
 Ingredienser
2 skalotteløg
1 tsk. koldpresset rapsolie
1 sp. smør
150 g perlespelt 
1 dl æblemost
1 sp æblecidereddike
4 dl bouillon (høns, eller grøntsag)
1dl piskefløde

3 kaninlår ( kyllingelår kan bruges hvis .... ) 
100 g blandede rodfrugter i meget små tern 
200 gram champignon eller andre svampe
1 sp smør
1 stilk frisk grønkål
salt og peber

Frisk grønkål til "topping"
Fremgangsmåde:
Perlebyg: Skræl skalotteløget, og hak det fint. Steg løget ved svag varme i rapsolie og smør til det bliver glasklart. Tilsæt byg, og lad det simre i ca. 1 minut. Hæld most og eddike på, og lad det koge i 1 minut. Hæld dernæst bouillon på, og lad det simre i ca. 20 minutter, til perlebyggen er mør, tilsæt fløden og smag til med salt og peber, kog lidt til passende konsistens  Perlebyggen skal være blød,fed og cremet - tilsæt evt mere fløde eller kogende vand 
 
Kaninlårene krydder med salt og peber og brunes i smørret, tag lårene af panden, tilsæt urterne steg til de begynder at tage farve, tilsæt 1/2 dl vand og hæld blandingen i en sautergryde eller ovnfast fad og læg lårene ovenpå. Lad dem simre ved svag varme på komfuret eller i ovnen til lårene er møre ( ca. 40 min) 
steg de rensede svampene, i smører til de er dejlig brunede
 
Servér den cremede perlebyg anrettet i tallerkner, med kaninlår, stegte svampe, en skefuld urter og hakket frisk grøntkål på toppen 


1. oktober 2015

Helle's ferskenkage

Her er en drøm af en kage, især hvis du kan lide marengs, kokos og chokolade. Den kan forbedres lang tid i forvejen, "så det er jo ikk' så ring endda". 


Ingredienser 
Marengs:
8 stk  æggehvider
400 g sukker
200 g kokosmel 
100 g hakket chokolade

Fyld:
2 dåser ferskner -  ( eller 1 dåse og en god portion friske hindbær )
2 tsk vanilisukkker  
5 dl fløde 
5 dl creme fraiche 

Æggehviderne piskes meget stive, sukkeret piskes i lidt ad gange, og til sidst vendes kokosmel og chokolade i. Del dejen i to portioner, den ene kommes i et stort ildfast fad, og den anden del smøres på en bageplade med bagepapir, lidt mindre end fadet ( tegn evt rundt om bunden af fadet på bagepapiret ) 
Bages ved 150 C i ca. 1 time og afkøles  

Fersknerne skæres i små stykker, hvis du bruger hindbær drysses de med lidt sukker 
Pisk fløden, og vend creme fraiche og vanilisukkker i, og til sidst frugten. Fordel massen på bunden i fadet og læg "låget" på. 
Den kan spises med det samme, men bliver kun bedre hvis den stå og trækker i køleskabet en "halv dags tid"





26. september 2015

Grillet Kaninryg


2 stk kaninryg
1/2 citron
1 tsk rosmarin
1 fed hvidløg
1spk olivenolie 
Salt og friskknust peber

Afpus fileterne for de kraftigste hinder. Krydder kødet på begge sider med skivet hvidløg,citronsaft,rosmarin, salt og peber, og læg det i en plastpose, tilsæt olivenolie og evt citronstykker. Og lad det marine i min 1 1/2 time i køleskabet.

Brun først kødet over direkte varme, og steg færdig på indirekte varme. Samlet stege tid ca. 30 min, til en kernetemperatur på 83 C.  Lad kødet trække 10 min. før det skæres ud.
Server evt med pommes rosti, bagte rødbeder og aioli