"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

Viser opslag med etiketten Favoritter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Favoritter. Vis alle opslag

1. oktober 2015

Helle's ferskenkage

Her er en drøm af en kage, især hvis du kan lide marengs, kokos og chokolade. Den kan forbedres lang tid i forvejen, "så det er jo ikk' så ring endda". 


Ingredienser 
Marengs:
8 stk  æggehvider
400 g sukker
200 g kokosmel 
100 g hakket chokolade

Fyld:
2 dåser ferskner -  ( eller 1 dåse og en god portion friske hindbær )
2 tsk vanilisukkker  
5 dl fløde 
5 dl creme fraiche 

Æggehviderne piskes meget stive, sukkeret piskes i lidt ad gange, og til sidst vendes kokosmel og chokolade i. Del dejen i to portioner, den ene kommes i et stort ildfast fad, og den anden del smøres på en bageplade med bagepapir, lidt mindre end fadet ( tegn evt rundt om bunden af fadet på bagepapiret ) 
Bages ved 150 C i ca. 1 time og afkøles  

Fersknerne skæres i små stykker, hvis du bruger hindbær drysses de med lidt sukker 
Pisk fløden, og vend creme fraiche og vanilisukkker i, og til sidst frugten. Fordel massen på bunden i fadet og læg "låget" på. 
Den kan spises med det samme, men bliver kun bedre hvis den stå og trækker i køleskabet en "halv dags tid"





22. november 2014

Perlebygotto "på den fede måde" med kylling og svampe

Da jeg spiste frokost på Gl. Brydegård på fik jeg bla. en lækker perlebygotto med kantareller, jeg fornemmede ikke ost, men smør og fløde. Det måtte jeg da også prøve , hvilket blev til denne lille "lette"  ret:
 Ingredienser
2 skalotteløg
1 sp. koldpresset rapsolie
1 sp. smør
250 g perlebyg
1 dl æblemost
1 sp æblecidereddike
6-7 dl bouillon (høns, eller grøntsag)
1½ dl piskefløde

400 g kyllingebryst
400 gram champignon eller andre svampe
1 sp smør
frisk rosmarin
salt og peber

Frisk grønkål til "topping"
Fremgangsmåde:
Perlebyg: Skræl skalotteløget, og hak det fint. Steg løget ved svag varme i rapsolie og smør til det bliver glasklart. Tilsæt byg, og lad det simre i ca. 1 minut. Hæld most og eddike på, og lad det koge i 1 minut. Hæld dernæst bouillon på, og lad det simre i ca. 20 minutter, til perlebyggen er mør, tilsæt fløden og smag til med salt og peber, kog lidt til passende konsistens  Perlebyggen skal være blød,fed og cremet - tilsæt evt mere fløde eller kogende vand 
 
Bank kyllingebrystet flade så de blive jævn i tykkelse, krydder med salt og peber og rist dem i smørret i ca. 3 min. på hver side til de er gemmestegte. Tag kyllingen af panden og lad dem steg de rensede svampene, i smører til de er dejlig brunede
 
Servér den cremede perlebyg anrettet i tallerkner, med kyllingebryst i skiver, stegte svampe, og hakket frisk grøntkål på toppen 

9. december 2012

Vanillekager/kranse anno 2012



I 2011 bagte jeg disse vanillekager, formet som hestsko I år 2012 vil jeg bruge opskriften til vannillekranse, de er nemlig SUPER gode

(Ca. 50 stk)
100 g marcipan
250 g koldt smør
100 g flormelis
Kornene fra 1 stang vanille
100 gram smuttede finthakkede mandler
200 gram mel
flormelis og vanille til pynt


  1. Riv marcipanen og skær smørret i små bidder
  2. Bland flormelis med vanilliekorn Alle ingredienser æltes hurtigt sammen, til en fast, blød dej.

  3. Dejen lægges koldt i et par timer eller dage.

  4. Dejen køres gennem kødmaskinen - påsat kagepladen - formes til riflede pølser, der formes til små kranse, som sættes på smurte plader.

  5. Bages ved 175grader i 8-9 minutter.

  6. Sigt "vanilleflormelis" over de varme kager, og hvis du syntes igen når de er blevet kolde 
"Vanilleflormelis" fremstilles ved at blende en ½vanillestang(skåret i små stykker) med  75g sukker til det er helt fint delt og jule-sne-agtigt :-)

5. juni 2012

Frisk Pasta med røget laks og pesto


Ingredienser:
5-6 forårs-løg
1 tsk. smør
1 spsk. Mel
2½ dl mælk
2½ dl. Fløde
50g revet ost
1-2 spsk. grøn pesto
salt & friskkværnet peber
250g røget laks i strimler

frisk pasta af 3 æg ( se opskrift) ( du kan jo også købe den --men prøv det nu det er fantastisk)

Forårs-løgene snittes i skiver, sautesres i smørret uden at brune, mel tilsættes, afbages og mælk og fløde tilsættes, koges 5 min. tilsmages med ost, pesto, og salt og peber.
Medens saucen tilberedes, koges pastaen, vandet hældes fra, saucen tilsættes sammen med laksen, "Slyng" det hele rundt i gryden, anret i en skål og " vous la" :-)  det er da nemt - server evt. brød til.

4. juni 2012

Hjemmelavet pasta



Ingredienser:
Italienerne vil nok sige at der skal 100g mel og et æg pr. pers. men her hos os er det passende med denne opskrift - til 5 personer

300g durumhvedemel eller "tipo 00"
3 store æg
evt. vand (hvis æggene er lidt små)

Melet kommes direkte på et nyskuret køkkenbord. Det formes til et bjerg, der laves et hul i midten, og bjerget bliver til en vulkan, æggene slås ud i midten af vulkanen.
Med en fingrene piskes æggene langsomt sammen, og lidt efter lidt piskes melet ind i dejen, til dejen hænger fast i gaflen, derefter æltes dejen med let hånd, til det bliver en fast dej.
Dejen æltes igennem længe, til den er helt ensformig og glat.
Skal det være nemt smider man mel og æg i foodprocessoren, og kører til dejen er ensartet, og bæltes så lidt på bordet.
Lad dejen hvile i 15-30 minutter i en plastpose eller med et fugtigt 
klæde over.

Nemmest og sjovest er det at rulle pastaen ud på en pastamaskine. Dejen deles i tre-fire stykker og rulles ud lidt ad gangen, først på den brede afstand.
Resten af dejen holdes tildækket imens. Det er godt at køre dejen igennem i gennem 2 gange på hver afstand, og hver gang drysse med mel.
Lidt efter lidt strammes maskinen, og pastaen rulles 3-4 gange på hver afstand.

Hvis dejen skal rulles ud med en kagerulle, er det bedst at dele dejen i fire lige store stykker og rulle dem ud en ad gangen. Hold resten af dejen dækket til imens.
Rul et stykke af dejen ud på det mel dryssede køkkenbord. Drys dejen der rulles ud med mel ofte og vend den jævnligt.
Rul den ud, til den er så tynd, at den er næsten gennemsigtig.
Drys den godt med mel på begge sider og rul den forsigtigt op om sig selv i en rulle.
Skær dejen ud i lige brede bånd (til feccucine skal de være ca 1 cm brede), der straks åbnes og lægges til tørre skal de opbevares længere tid, da på et, eller flere rene mel-dryssede viskestykker.
Pastaen skal helst ligge frit, til den skal koges.

5. maj 2012

Ruths Tiramishu

Til 6 personer:

4 past. Æggeblommer
130 gr. Sukker
400 gr. Buko flødeost eller Philladelphia
3 dl. Piskefløde
Kold kaffe og sherry/cognac efter behag
1 pakke Ladyfingers

Sukker og æg piskes godt, til det er hvidt og skummende. Ost og halvdelen af fløden blandes meget forsigtig, til en jævn tyk masse. Resten af fløden piskes til skum, ikke for stiv. Æggeblandingen vendes forsigtig i osteblandingen, til sidst vendes flødeskummet forsigtigt i.
Halvdelen af cremen lægges i bunden af en tærteform eller flad skål, ladyfingers dyppes hurtigt i kaffen (de må ikke blive smattede) og lægges ned i cremen. Godt med sherry dryppes over og resten af cremen kommes ovenpå. Må gerne stå i køleskab til næste dag, det bliver den ekstra lækker af. Drysses med kakaopulver eller Nesquick lige før servering.
Fortvivl ikke hvis den ikke lykkes første gang, prøv igen J. Det handler om, at flødemassen ikke må blive tynd, så man skal være forsigtig når man rører i den. 

4. november 2011

Hjemmebagt Rugbrød

Portionen passer til 3 forme af 2 lit.

1 dag.
2 dl surdej
13 dl. lunkent vand
500 g groft rugmel
500 g skårne rugkerner
100 g solsikkekerner ( eller lign.)
2 sp. salt med lille top


Det hele røres sammen og skålen dækkes med et fugtigt klæde eller et låg, lagt løst på, og står på køkkenbordet, til næste dag.

2.dag
2. dl dej tages fra, og sættes i en lukket beholder i køleskabet, til næste gang bagning.

3½ dl. vand og
550 g groft rugmel
blandes i dejen

Dejen kommes i de smurte forme, prikkes med en gaffel og hviler 15 min.
Brødene bages i ovnen ved
 -100 C i 1 time  herefter ved 200 C i 1 time, ovnen slukkes og brødene står endnu 15 min.
Brødene vendes ud på en rist, dækkes med et klæde og afkøles.

Brødene er nemmest at skære dagen efter de er bagt.

17. juli 2011

Hirtshals-kringle

En kringle fra Hirtshals, som slog benene væk under kage-connaisseuren Søren Ryge.
Se mere her  -  dog har jeg erstattet margarinen med smør og reduceret mængden  :-)

2 dl lunkent vand
200 g smør
1 pakke gær
3 spsk sukker
3 æg
Sættes til 'forhævning' i 20 min.- uden at æltes sammen

500 g mel æltes i - dejen skal være meget klistret
Hævning igen i ½ time

Remonce af
200 g smør
225 g sukker
½ tsk Kardemomme eller 1tsk kanel
Rosiner efter behag

Dejen rulles ud til ca. 40x60 cm ( der skal rigelig mel på bordet) og deles i 4 stænger - fyldet fordeles på midten af stængerne, "siderne" foldes over og stængerne sættes i en bradepande - tryk dem lidt flade før de, pensles med æg og drysses med sukker og hakkede nødder
Hæves i 30 min.
Sættes i ovnen ved 225 grader, efter 5 min. sænkes til 200 grader, bages samlet ca. 15 min.

14. maj 2011

Nælde- og spinat tærte


Mørdej:

500 g hvedemel
200g smør
50g revet ost
2 store æg
en skvat mælk
Salt
evt. Rosmarin, Salvie
Ælt ingredienserne sammen - læg dejen i køleskabet min. 30 min.

Fyld:
2 løg
ca. 400 frisk spinat
1 buket døvnælder ( blade og blomster)
1 håndfuld frisk oregano
Salt og peber
1/4 revet muskatnød
1 tsk. smør
200g skinkestrimler
200g revet ost
1/2 lit. Creme fraiche
3 store æg
salt og peber


Rul dejen ud så den passer til ½ cm. ud over din bageplade, buk en lant på ca. 1 cm, og prik bunden med en gaffel, bag ved 180 C i 7 min.
Løgene snittes i strimler, steges ved middel varme i olivenolie, til de har taget farve, herefter tilsættes spinat og nælder, varmes igennem, herefter tilsættes oregano, salt, peber og revet muskatnød, til sidst tilsættes lidt smør. Fyldet fordeles på bunden, herefter skinkestrimler.




Æggemasse af creme fraice, æg, en håndfuld revet ost,  salt og peber, fordeles over fyldet, slut af med resten af osten og lidt hakket oregano evt. et par stænk olivenolie. bages ca. 15 min. ved 180 - 200 C til overfladen er gylden.
Serveres evt. med lidt rucula, brøndkatse el. lign. 

13. februar 2010

Jane's Kringle med æbler og marcipan


Opskriften her har jeg fået at min gode kollega, og den er fantastisk

2 søde æbler i tynde både - skællede


300 g mel
100 g marg
50 g gær
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 æg
1 dl mælk

Remonce:
150 g marg
150 g sukker
1 ½ spsk mel
2 tsk vaniliesukker
Ca 150-200 g marcipan

Margarine smeltes og mælken lunes med. Gæren smuldres i og æg, sukker, salt og mel tilsættes. Melet lidt ad gangen.
Dejen hæver 15 min
Dejen slåes ned og deles i 2 lige store klumper
De rulles ud ca 15x30 cm.
Remonce smøres midt på – ikke helt ud til kanterne
Æblerne kommes på og marcipan rives hen over
De korte sider bukkes ind og derefter de lange
Hæver på pladen 20 min.
Pensles med æg og pyntes med hakkede mandler og perlesukker
Bages ved 220° 12-15 min.

Jane: Det er ikke altid jeg får brugt al remoncen. Det kommer an på hvordan jeg lige får rullet dejen ud. Der er nemlig en halv portion mere end der står, men jeg synes der bliver lidt for lidt den oprindelige opskrift. Så vil jeg hellere smide en lille smule væk.