"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

9. december 2015

Æbleskiver med kærnemælk – ca. 35 stk.


Ingredienser:
  • 5 dl hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 1 ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. natron
  • 1 knivspids bagepulver
  • 3 æg
  • 4 1/2 dl kærnemælk
  • 50 g smeltet rapsolie
  • ½ vaniljestang, kornene heraf
  • lidt revet skal fra en øko citron
  • Smør til at stege æbleskiverne i
  • Tilbehør: flormelis, syltetøj eller æblesmør.
Bland alle de tørre ingredienser i en skål; mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og revet citronskal. Skil æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og rapsolie, og rør det i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile i en  halv times tid i køleskabet.
Når dejen har hvilet i en halv tid, så piskes æggehviderne, og vendes i dejen.
Ca 2 dl af dejen kommes i en sprøjtepose med stor tyl, lige som man bruger til glasur, frosting eller lign.
Opvarm æbleskivepanden, og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne. Brug evt en strikkepind eller en kødnål. Når de er vendt den halve omgang, giver et hul i æbleskiven plads til at man lige kan sprøjte lidt mere dej ind i æbleskiven, før den vendes helt rundt. På denne måde får man de fineste runde og fyldige æbleskiver.
Severes lune med et drys af flormelis og syltetøj

Ingen kommentarer: