"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

6. november 2014

Tarteletter med kylling i asparges

















Til ca. 10 tarteletter

1  Løg
1 gulerod
1 lille Kylling ( 1200 g) evt. over og underlår
1 tsk salt
Ca. 25 g smør
4 spsk. Hvedemel
2 dl. mælk
1 dåse Aspargessnitter (ca 200 g) 
Salt og peber
10 stk. Tarteletter
evt. Persille
Skræl guleroden, og pil løget
Læg kyllingen i en gryde, tilsæt vand så kyllingen lige er dækket, kog op og skum evt urenheder væk
tilsæt løg og gulerod og lidt salt  og lad det koge i ca. 40 minutter. Lad herefter kyllingen dryppe af og pil kødet fra benene Skær kyllingekødet i mindre stykker. Suppen kan evt koges lidt ind så den bliver lidt kraftiger

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel og bag det godt sammen med smørret. Hæld mælken, "aspargesvand"  og 2 dl suppe i gryden, og pisk til melbollen er helt opløst. Kog sovsen godt igennem op tilsæt mere suppe til konsistensen passer Tilsæt kyllingekød, og aspargessnitter,
Bring saucen i kog under konstant omrøring, og der smages til med salt og peber evt bouillon

Varm tarteletterne  3-5 minutter ved 200º C.

Kom tarteletfyldet i tarteletterne, og serverer med et drys persille på toppen.

Ingen kommentarer: