"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

31. januar 2013

Hjemmelavede kiks


1 dl. Havregryn
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
1dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Rugmel
2½ dl. Hvedemel
1½ tsk. Fint salt
1 tsk. bagepulver
1,25 dl. Olie (raps eller oliven)
2 dl. Vand

Alt røres godt sammen, fordeles på to stykker bagepapir, et stykke bagepapir lægges over og man ruller det ud med en kagerulle, mellem de to stykker papir. Det rulles ud i hele din bageplades størrelse. Det øverste stykke papir tages af og der skæres med en kniv eller pizzaskærer i den størrelse man ønsker kiksene. Pladerne sættes i ovnen ved varmluft 180 gr. Kiksene bages i ca. 15 min. Ofte er kanterne bagt efter 12 min, så tager jeg dem ud, og bager resten videre, de smager ikke godt hvis de er for mørke.

Mine bageplader er forholdsvis store, så kiksene bliver ret tynde, er pladerne små kan man dele portionen i 3, ellers bliver kiksene bare noget tykkere og skal bage lidt længere – det er smag og behag. Man kan variere indholdet i mange varianter, bruge hvad man har i skabet, blot du overholder mængderne. Sidst har jeg bagt med blå birkes i stedet for græskarkerner, det blev også lækkert. (forf.  Ruth)

Ingen kommentarer: