"Man spiser da kaniner" og de smager skønt, men her hos os spiser vi også andet "hjemmegjort" - frisk grønt fra have og natur - alt fra brændenæller til rødbeder. Der er da intet som en hjemmeavlet kylling lagt på Weberen. Men min farmor sætter også spor i vores madlavning... i de gamle sønderjyske retter og ja, vi spiser det faktisk en gang imellem

HUSK Du er meget velkommen til at skrive til mig hvis du har en kommentar eller en god ide til opskrifterne

22. december 2010

And stegt dagen før

Ja anden kunne jo steges på weberen, men ... her er en anden mulighed som jeg bruger i år

Ingredienser

1 and på ca. 3 kilo -  hjemmeavlet naturligvis :-)
Salt og peber
150 g udstenede svesker
3 store madæbler
lever
hjerte
kråse og hals
evt div. urter: gulerødder, selleri, porre, løg eller persillerod
½ liter vand

Fremgangsmåde
Sådan forbereder man: Gnid anden indvendigt og udvendigt med salt og peber. Skær æblerne i både og læg dem ind i anden sammen med sveskerne. Læg anden på en rist i en bradepande med ryggen opad. Læg indmaden og de yderste vingestykker og evt. urter ned i bradepanden, og hæld vand ved.

Forstegningen: Sæt anden i en kold ovn, og indstil den på 160 grader. Efter 45 minutter vendes anden og steger videre i 1 time og 15 minutter. Derefter hældes skyen fra og anden brunes ved 250 grader i 15 minutter. Så slukkes der for ovnen, og anden steger videre i 15 minutter ved eftervarmen.

Opbevaring natten over: Når anden er afkølet, skæres bryststykker med vinger, og lår fra skroget, så man får "2 halve"og lægges i et ovnfast fad smurt med andefedt fra bradepanden. Læg rygkødet i små bunker i fadet og dæk dem med overskydende skind, der forhindrer kødet i at tørre ud under genopvarmningen. Alle kødstykker, der vender opad, skal være dækket af skind. Læg æbler og svesker i en bunke ved siden af kødet. Fadet dækkes med alufolie og sættes i køleskabet. Husk at gemme andefedtet.

Skyen koges med de del af skroget som ikke skal serveres, sigtes og smages til med fløde og ribsgele

Genopvarmning dagen efter: Forvarm ovnen til 180 grader. Sæt det foliedækkede fad midt i ovnen i 20 minutter. Tag fadet ud, og hæv temperaturen til 250 grader. Pensl kødet med andefedt og fjern folien over kødet. Resten af folien skal stadigt dække æbler og svesker. Når ovnen er blevet 250 grader varm sættes fadet ind på midterste rille i 10 minutter, til kødet er gennemvarmt og skindet sprødt.

Husk at gemme andefedtet - det er KANON til ovnbagte rodfrugter

Ingen kommentarer: